Sammenhold og udvikling.

hjertestarterOnline tilmelding

Tak for hjælpen - på gensyn

Kære alle,

Selvom om det er ved at være en måned siden vi pakkede teltene ned, er det ikke for sent at sige tak for en god Byfest. Det var en fornøjelse at se den opbakning, der var gennem hele ugen. Det er nu engang opbakningen fra jer, der gør, at vi kan blive med at reservere uge 23 til Grejs Byfest.

Men Byfesten kan heller ikke gennemføres uden hjælp fra vores mange sponsorer og frivillige hænder. Der er meget, der skal gå op i en højere enhed, inden vi er klar til at kunne invitere 100 person til grundlovsmiddag i telte og sælge 30 fustager øl og servere 75 kg. pølser i løbet af ugen.  

Som tak for hjælpen til alle de frivillige vil Byfestudvalget fredag den 7. september fra kl. 18 være vært ved fadøl og grillpølser til alle, der har taget del i afholdelsen af Byfesten 2018. Arrangementet finder sted i Bålhytten.

Arrangementet den 7. september er ikke ”kun” et tak for hjælpen arrangement – men også en opstart af forberedelserne til Grejs Byfest 2019. Så hvis du har lyst til at hjælpe med at arrangere Byfesten 2019, skrive dig på hjælperlisten eller har gode ideer, så er du også meget velkommen i Bålhytten.

Et par hængepartier fra Byfesten 2018 er annoncering af årets vinder af Lalandia gavekort, der blev Inge Petersen. Anne Frost blev den heldige vinder af en dags malerarbejde på skydemærkerne.

Sluttelig mangler vi at sige tillykke til Grejs’ nye fuglekonge par: Finn og Pernille Moesborg.

Tak for i år – og på gensyn i uge 23-2019.

GrejsByfest